Huden er vores største og mest synlige organ og derfor afgørende for vores udseende. Men huden er langt mere end det. Den er også kroppens vigtigste sanseorgan og spiller en afgørende rolle for vores sundhed, følelser og kontakt med andre mennesker. Hudens farve, struktur, spændstighed og glød er med til at forme det indtryk, vi gør på andre. Huden er samtidig et meget synligt signal om identitet, sundhed, tilhørsforhold og sociale forhold, hvilket er en af grundene til, at mange bruger tid og penge på at pleje og beskytte den. Desværre er der også nogle, der tager skrappe metoder i brug for at forandre den, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres sundhed. Det gælder for eksempel, når man udsætter sig for kraftig uv-stråling for at opnå en mørkere hudtone, eller når man bruger stærke kosmetiske produkter på ung hud, som hverken har behov for dem eller nødvendigvis kan tåle dem.

Vores hud er en imponerende, fleksibel rustning, der ovenikøbet kan reparere sig selv. Den beskytter os mod millioner af bakterier, virus og parasitter, som konstant forsøger at trænge ind i kroppen, og samtidig fungerer den som et effektivt klimaanlæg, der hjælper med at regulere vores temperatur. Hudens sanseceller får os instinktivt til at trække hånden til os, hvis vi brænder os på komfuret, men de gør os også i stand til at registrere selv de mindste detaljer. Under optimale forhold kan vi mærke ujævnheder, der kun er en tiendedel af tykkelsen på et menneskehår. Huden afslører vores følelser, når vi for eksempel rødmer af generthed eller ophidselse, og for et spædbarn findes der næsten intet mere beroligende end tæt hudkontakt.

Måske er hudens største styrke også dens største svaghed. Huden er nemlig så effektiv til at beskytte og reparere sig selv, at vi ofte tager den for givet. Hvis vi spiser fordærvet mad, mærker vi som regel konsekvenserne inden for få timer eller dage. Men hvis vi udsætter huden for gentagne belastninger fra uv-stråling og uhensigtsmæssig hudpleje, kan der gå år eller årtier, før konsekvenserne viser sig.

Hver eneste dag reparerer huden skader forårsaget af blandt andet uv-stråling, forurening, mekanisk belastning og kemiske påvirkninger. Millioner af hudceller udskiftes, beskadiget DNA repareres, og hudbarrieren genopbygges – alt sammen uden, at vi bemærker det. Men selv hudens reparationssystem har sine grænser.

Netop fordi huden er så robust, er det let at tro, at den kan tåle alt. Men hudens styrke er ikke et argument for at belaste den unødigt. Tværtimod er det en god grund til at passe på den. De valg, vi træffer i dag – hvad enten det handler om solbeskyttelse eller brugen af stærke hudplejeprodukter – kan have betydning for hudens sundhed langt ud i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at solen er livgivende på mange måder. Sollys påvirker blandt andet kroppens produktion af signalstoffer, som har betydning for humør og velbefindende. Sollyset bidrager til dannelsen af D-vitamin, der er centralt for vores knoglesundhed og immunsystem.

Solen kan også have en positiv effekt på nogle hudlidelser som eksem og psoriasis, og så er der næppe mange folkefærd i verden, der i så høj grad som danskerne forbinder sol med glæde. Allerede i forårets allerførste solskinstimer myldrer vi ud under åben himmel efter at have været spærret inde i, hvad de fleste betragter som en evighed. Det er skønt, og det skal vi selvfølgelig ikke ændre på. Desværre rummer solen en risiko, som vi alt for ofte glemmer: de skadelige effekter, der opstår, når vi får for meget af solens uv-stråling.

Selvom huden råder over en række forsvarsmekanismer, blandt andet produktionen af melanin, kan uv-stråling stadig skade DNA’et i hudens celler. Hver gang huden udsættes for kraftig uv-stråling, opstår der små skader, som kroppen forsøger at reparere. De fleste repareres uden problemer, men nogle undslipper kroppens kontrolsystemer. Når skader ophobes gennem livet, kan de i værste fald føre til hudkræft.

I de seneste årtier er antallet af patienter med hudkræft i Danmark steget markant. Faktisk er vi blandt de lande i verden med den største forekomst af hudkræft. Det betyder, at 1 ud af fire nu kan forvente at udvikle hudkræft på et tidspunkt i deres liv. Ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes mindst 90% af tilfældene for meget ultraviolet (uv) stråling fra solen eller solarier. De skader, der opstår, afhænger af to forhold: den samlede uv-dosis og antallet af akutte solforbrændinger gennem livet. Heldigvis kan begge dele forebygges.

Der findes flere forskellige former for hudkræft – herunder en række sjældnere typer. De oftest forekommende er almindelig hudkræft (keratinocytkræft), som omfatter basalcellekræft og pladecellekræft, samt modermærkekræft. Fælles for dem er, at tidlig diagnose og behandling er vigtig.

Uv-stråling fra solen eller solarier er den vigtigste risikofaktor for almindelig hudkræft. Lidt forenklet kan det siges, at den samlede mængde uv-stråling har størst indflydelse på udviklingen af almindelig hudkræft, mens højintens uv-stråling og solskoldninger fra sol og solarie har størst betydning for risikoen for modermærkekræft. Fordi uv-stråling spiller en central rolle i udviklingen af almindelig hudkræft, opstår den især på områder af kroppen, der får mest sol: hænder, isse, ører og ansigt. Modermærkekræft kan opstå overalt på kroppen – også på områder, der kun sjældent udsættes for sollys. Det skyldes blandt andet, at også genetiske faktorer kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen.