I 2019 blev verden ramt af en pandemi, da covid-19 spredte sig fra Kina. Covid-19 er en smitsom sygdom, forårsaget af virusset SARS-CoV-2, der forårsager milde til moderate symptomer hos de fleste, der bliver smittet. Nogle risikerer dog at blive alvorligt syge. Det gælder især ældre, men også andre med svært kontrollerbare kroniske lidelser eller nedsat immunforsvar.
SARS-CoV-2-virusset har muteret flere gange, hvorfor sygdomsbilledet har forandret sig løbende. Den første alfa-variant var mere alvorlig end den oprindelige, ligesom de efterfølgende varianter, beta, gamma og delta, smittede mere og var mere alvorlige end det oprindelige virus. I skrivende stund (november 2022) er omikron-varianten den mest dominerende, som heldigvis udgør en reduceret risiko for et alvorligt sygdomsforløb i forhold til delta-varianten, selvom den er mere smitsom.
Den nye coronavariant, SARS-CoV-2, der er årsag til covid-19, vendte op og ned på vores hverdag, da den ramte. Uden den fornødne viden var det svært at danne sig et overblik over trusselsbilledet, hvorfor holdningerne omkring virusset, og den sygdom det forårsager, var delte. Det førte til udtalt uenighed blandt eksperter og i befolkningen. De fleste uenigheder udsprang af uvidenhed. Ikke som et resultat af dovenskab, men fordi man i begyndelsen ikke kendte den fjende, man var oppe imod. Det satte debatten og antagelserne fri, og trusselsbilledet blev pludselig et spørgsmål om personlig og politisk holdning, der tog afsæt i alt andet end lægevidenskaben.