Da coronaepidemien gjorde sit indtog, talte man mere end nogensinde om vacciner. Epidemien og dens restriktioner betød, at mange følte, at deres liv var gået i stå, og de ventede med længsel efter en vaccine, der i et vist omfang kunne betyde, at de kunne vende tilbage til en hverdag, som man kendte den før epidemien.
Det havde indledningsvis lange udsigter. Vacciner er uhyre komplicerede at udvikle, og ingen havde turdet håbe på, at de kom så hurtigt, som de kom – og da slet ikke, at de viste sig så effektive. De første vacciner kom til Danmark d. 26.12.2020 – mindre end et år efter første udbrud i landet. Det er uden sammenligning de hurtigste vacciner, der nogensinde er udviklet og godkendt, og det rejste selvfølgelig spørgsmålet, om de var udviklet for hurtigt. Var de nye vacciner overhovedet sikre?
Godkendelse af vacciner
Når der udvikles en vaccine eller enhver anden medicin, skal den gennem tre forskellige faser, hvor den testes på mennesker. Forud ligger selvfølgelig omfattende teoretiske og praktiske forsøg i både reagensglas og på dyr. Man tester så præparatet på en ganske lille gruppe raske forsøgspersoner i fase 1. Hvis resultaterne her er gode, går man videre til fase 2, hvor syge forsøgspersoner deltager, inden man i 3. fase tester på flere tusinde syge personer. I alle faser får halvdelen af testpersonerne et placebo – typisk saltvand – så man kan sammenligne sygdomsudviklingen og bivirkninger mellem de to grupper. Normalt går der måneder eller endda år mellem hver fase, da alle resultater skal analyseres grundigt, og der skal indhentes ny tilladelse til fase 2-studier, hvis resultaterne ved fase 1 var lovende. I tilfældet med de nye coronavacciner var den ventetid skåret væk, da testfaserne blev sat i gang, allerede inden den foregående var færdig. Man analyserede løbende på resultaterne, hvorfor man allerede d. 11. december 2020 kunne nødgodkende vaccinen fra Pfizer/BioNTech i USA. Ca. 10 dage senere kunne EU’s lægemiddelstyrelse, EMA, udstede en betinget godkendelse af samme præparat.
Godkendelse med forbehold?
For at kunne udstede en godkendelse af vacciner, skal der normalt foretages en analyse af vaccinens langtidsdata for virkning og bivirkninger. Det tager typisk 2-3 år, hvad der selvfølgelig ikke var tid til med covid-19-vaccinen. EMA’s betingede godkendelse blev givet, da fageksperter vurderede, at dokumentationen for effekt og sikkerhed var tilstrækkelig solid, så fordelene oversteg de teoretiske risici, som det indebar, når ikke alle langtidsdata endnu var tilgængelige. Når der udstedes en betinget godkendelse eller en nødgodkendelse, skal vaccineproducenten løbende forsyne myndighederne med yderligere data. Når alt data er indløbet og godkendt, kan den betingede godkendelse ændres til en fuld godkendelse. Det skete i september 2022, hvor både vaccinen fra Pfizer/BioNTech og Moderna blev tildelt fuld godkendelse. Den gælder også for eksisterende og kommende variantjusteringer.
Indledende vaccinationsindsats
Det var ældre, der stod forrest i køen, da vaccinerne kom. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger i takt med alderen, hvorfor de ældre og ansatte i sundhedssektoren naturligvis skulle vaccineres først. De første danskere blev vaccineret d. 27.12.2020. Derefter blev forskellige aldersgrupper inviteret til vaccine ud fra en risikovurdering. D. 23. maj var 20% af danskerne færdigvaccineret. En vaccination mod covid-19 består af 2 stik med et par ugers mellemrum, og det er først efter 2. stik, at man betragtes som færdigvaccineret.
Når man interesserede sig for, hvor stor en del af befolkningen, der enten havde overstået et sygdomsforløb og dermed havde opnået immunitet eller blevet immun som følge af vaccination, var det, fordi man håbede på at opnå flokimmunitet.
Flokimmunitet
Flokimmunitet yder indirekte beskyttelse mod infektionssygdomme, når tilpas mange i en befolkning har opnået immunitet, da virus så ikke kan sprede sig. Ikke alle sygdomme smitter lige meget, hvorfor der er forskellige procentsatser for at opnå flokimmunitet. Mæslinger er fx uhyre smitsom, og derfor skal man helt op på 95% af befolkningen, der skal være immune, før man kan tale om flokimmunitet for mæslinger.
For SARS-CoV-2 blev det indledningsvis vurderet, at flokimmunitet ville kræve 60-70% af befolkningen, der enten skulle være vaccineret eller have overstået et covid-19-forløb og dermed opnået immunitet. Senere mutationer viste sig at være mere smitsomme, hvorfor antallet for flokimmunitet siden er blevet justeret. Det var også årsagen til, at Sundhedsstyrelsen i juli 2021 udvidede vaccinationsprogrammet og også tilbød vaccination af børn ned til 12 år. Forhåbningen var at øge antallet af immune og dermed styrke flokimmuniteten. Det var også baggrunden for at tilbyde vaccine til børn ned til 5 år fra november 2021.
Den anbefaling er siden rullet tilbage, og Sundhedsstyrelsen har anerkendt, at det var en fejl at anbefale vaccination til de yngste.
”Vi er blevet klogere, og vi ville ikke gøre det samme i dag”.
Søren Brostrøm
Revaccination
Hvor man indledningsvis havde forhåbninger om, at vaccinerne kunne holde smitten borte, har man siden erkendt, at vaccinernes primære funktion i dag er at forebygge alvorlig sygdom blandt personer i risikogruppen. Vaccinernes evne til at forhindre smitte har hele tiden været begrænset, og den evne er kun blevet svækket med tiden, hvorfor den i dag er forsvindende lille. Det skyldes også, at vaccinens effekt gradvist aftager, hvorfor Sundhedsstyrelsen i september 2021 anbefalede, at man revaccinerede i første omgang den ældste del af befolkningen for at booste effekten. Siden fulgte resten af den voksne befolkning. Senest har man tilbudt alle over 50 år et 4. boosterstik, hvor vaccinen er justeret i forhold til den aktuelle virusvariant.
Hvem skal vaccineres mod COVID-19?
I skrivende stund (november 2022) tilbydes alle danskere over 18 år at blive vaccineret 1., 2., og 3. stik mod covid-19 med vaccine fra Pfizer/BioNtech eller Moderna. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger i takt med alderen. Derfor tilbydes personer over 50 år – og andre der er i øget risiko for en alvorligt sygdomsforløb med covid-19 – en booster-vaccination. Det gælder også personale i sundheds- og plejesektoren. Fra november 2022 kan borgere, som ikke er omfattet af efterårets vaccinationsprogram, købe en variantopdateret booster-vaccination.
