Der findes nok ikke mange, der har været glade for coronaepidemien. Epidemien og håndteringen af den har haft enorme konsekvenser verden over. I forlængelse af restriktionerne har forretninger måttet lukke, da kundegrundlaget smuldrede. Det kan være svært at få øje på de positive effekter, epidemien har haft, men der har dog været nogle få. Fx blev det bekræftet, at smitteforebyggende foranstaltninger som et samlet hele fungerer effektivt. Det kom bl.a. til udtryk under influenzasæsonen 2020/21, hvor der kun blev registreret 46 influenzatilfælde blandt 69.913 undersøgte. Året før blev der påvist 7.575 tilfælde blandt 68.530 undersøgte prøver.
Fraværet af influenza skyldes med stor sandsynlighed de omfattende smitteforebyggende tiltag, der blev indført i samfundet for at begrænse covid-19-smitte. Det gælder bl.a. brug af mundbind, håndsprit, afstandskrav, hjemmeskole og -arbejde. Du kan læse mere om de forskellige smitteforebyggende tiltag her. Fælles for dem er, at de alle kan bidrage til at begrænse smitte med luftvejsinfektioner som fx covid-19, influenza og forkølelse (rhino). Nogle er mere effektive end andre, men samlet set er de særdeles effektive, som de to seneste influenzasæsoner har bekræftet.
Bliv hjemme
Det siger sig selv, at man kan reducere risikoen for at smitte andre, hvis man bliver hjemme fra arbejde, fritidsaktiviteter etc., når man er syg. Skulle man have behov for at bevæge sig ud alligevel, anbefales det at bære mundbind og holde behørig afstand til andre.
Hold afstand
Covid-19 og andre luftvejsinfektioner smitter bl.a. gennem de små spytpartikler, vi udsondrer, når vi taler, hoster, nyser, synger, ånder etc. Mange af disse partikler er så store, at de hurtigt falder til jorden. Ved at holde afstand reducerer man risikoen for at indånde nogle af disse partikler, der potentielt kan være smittebærende.
Luft ud
Nogle af de spytpartikler, vi udsondrer, er så små, at de kan hænge i luften i flere timer. Når de er så små, kaldes de aerosoler. Hvis luften ikke cirkuleres – fx ved udluftning – kan aerosolerne hobe sig op i rummet og dermed øge risikoen for smittespredning.
Vask hænder
Vores hænder kommer i kontakt med mange materialer: gelændere, elevatorknapper, dørhåndtag etc. Fælles for disse overflader er, at de er i kontakt med mange hænder. På den måde kan man overføre smitte – den såkaldte kontaktsmitte – fra en person til mange. Derfor anbefales det at holde en god håndhygiejne; enten ved håndvask eller ved brug af håndsprit, når håndvask ikke er mulig.
Gør rent
Risikoen for kontaktsmitte kan også reduceres ved at holde overflader rene. Hvis man jævnligt rengør overflader, som mange kommer i kontakt med, kan man reducere risikoen for kontaktsmitte. Det er dog ikke så sandsynligt at blive smittet via kontaktfalder, som det er at blive smittet ved at indånde viruspartikler.
Mundbind
Mundbindet har været det mest tydelige tegn på covid-pandemien. Overalt blev imødekommende smil erstattet af distancerende mundbind. Det fik i kombination med uklar kommunikation omkring mundbindenes effekt nogle til at vælge dem fra.
Nogle skeptikere hævdede, at mundbindene var undertrykkende og alligevel ikke virkede. De mente, at smittetallene havde været de samme, hvis vi ikke bar mundbind. Det kan være svært at give et entydigt svar på det, for indsatsen var som bekendt en samlet indsats bestående af flere tiltag end bare mundbindet. Til gengæld er det sikkert, at den samlede indsats har virket. Det kan man bl.a. aflæse af de årlige forekomster af influenza. Det er ligesom covid-19 en sygdom, der forårsages af virus. Den overvåges i de fleste lande. Derfor er det let at sammenligne de foregående år med det seneste, hvor de fleste lande har været underlagt restriktioner – herunder mundbind. Data taler her et meget tydeligt sprog: Der er stort set ingen registrerede forekomster af influenza i forhold til tidligere år. Det gælder både Danmark og andre lande underlagt restriktioner. Der er selvfølgelig tale om en sammensat restriktiv indsats, der tillige begrænser antallet af møder mellem mennesker, og det – ligesom de øvrige restriktioner – har selvfølgelig også været med til at holde smitten nede.
Mundbindet er ikke en ny opfindelse. Det har været flittigt brugt af bl.a. opererende læger og sygeplejersker, og visse især asiatiske lande har længe brugt dem af flere forskellige hensyn: forurening, smittebegrænsning og endda mode. I Danmark har vi ingen tradition for at bære mundbind. Det kan skyldes vores kultur, hvor tildækning af ansigtet signalerer afvisning. Faktisk blev det i 2018 forbudt ved lov at dække ansigtet til i offentligheden, men med pandemiens indtog tjener maskerne som et anerkendelsesværdigt formål og er derfor ikke i strid med loven.
Bør man følge anbefalingen om mundbind?
Ja, det bør man. Hvis myndighederne anbefaler brug af mundbind, er der tale om høj samfundssmitte, og da vil mundbindet sandsynligvis kunne reducere yderligere smitte. Det skal dog siges, at den anbefaling er baseret på et teoretisk fundament. Der er ikke foretaget mange undersøgelser, der en gang for alle fastslår, hvad mundbind betyder for smittespredningen af SARS-CoV-2 i et givent samfund. Det er nemlig ikke muligt at sige ret meget generelt om mundbind, da man altid bør forholde sig til den eller de sygdomme, man ønsker at beskytte imod i en konkret kontekst. Det mest omtalte studie på området, det danske DANMASK-19-studie, gjorde os desværre ikke meget klogere.
Det stort anlagte studie blev gennemført i april og maj 2020 og skulle kortlægge, om mundbind beskytter bæreren mod coronainfektion, når mundbindet bruges som supplement til myndighedernes øvrige anbefalinger. På det tidspunkt anbefalede myndighederne ikke brug af mundbind, hvorfor kun ganske få havde taget dem i brug. 6024 voksne danskere blev ved lodtrækning inddelt i to lige store grupper: en mundbinds- og en kontrolgruppe, der altså ikke bar mundbind under forsøget. Efter en måneds opfølgning kunne man konstatere, at 1,8% af deltagerne i mundbindsgruppen havde haft infektion, mens 2,1% af deltagerne i kontrolgruppen – altså de, der ikke bar mundbind – havde haft infektion. Forsøget viste altså en moderat grad af beskyttelse, hvis man bærer maske.
Forsøget gav for nogle anledning til at diskvalificere mundbindet aldeles. De mente ikke, at generne forbundet med at bære det, stod mål med den relativt beskedne gevinst. Desværre er det ikke en konklusion, man kan drage på baggrund af studiet. Studiet havde udelukkende til formål at vise graden af beskyttelse, som mundbindsbæreren kan forvente, når andre ikke bærer mundbind, men da det primære formål med mundbind er kildekontrol – altså forhindre at en inficeret bringer smitten videre – siger studiet intet om de samlede gevinster. Desuden var der på det pågældende tidpunkt kun et beskedent smittetryk i Danmark. Det betyder, at de forskellige regioner ikke er sammenlignelige, og derfor kan man ikke – i hvert fald ikke på baggrund af DANMASK-19-studiet – hverken diskvalificere eller kvalificere mundbindene.
Skulle man udforme et validt klinisk forsøg, ville det være etisk kritisabelt. Så er man nemlig nødsaget til at udsætte forsøgspersonerne for unødig smitterisiko ved at anbringe dem i en population med udbredt smitte. I det lys har mundbindsskeptikerne ret, når de indvender, at der ikke er valide videnskabelige beviser for deres effekt. Det er der heller ikke for faldskærme, men her er der dog færre, der tvivler på deres effekt.
Det er helt forståeligt, at mange ikke bryder sig om mundbindet. Det begrænser vores sociale interaktioner – bl.a. fordi man ikke kan se, når man smiler, og så er det de færreste, der nyder at have det på. Hvis man skal udholde mundbindet, bør gevinsten også være åbenbar, og da den offentlige debat har sået tvivl om det, har det desværre fået nogle til at droppe mundbindet.
Et af de budskaber, der har fået folk til at droppe mundbindet, er dets manglende evne til at filtrere luftens mindste partikler fra, og da viruspartikler er blandt de mindste, har det fået nogle til at konkludere, at mundbind er uden effekt. Det er korrekt, at mundbind ikke kan filtrere de mindste viruspartikler fra, men det er heller ikke nødvendigt, for at de skal være effektive. De små viruspartikler kan nemlig ikke bevæge sig af sig selv. De skal have et lift af fx spytpartikler, og de er som regel så store, at mundbindet stopper dem.
Når vi taler, ånder, nyser, hoster eller synger, vil det udsende en fin sky af partikler. Nogle er store, synlige dråber, mens andre er så små, at de ikke kan opfanges med øjet. De kaldes aerosoler. De store dråber udgør kun umiddelbar fare, hvis man står så tæt, at man kan blive ramt af dråberne. Så kan man nemlig også indånde dem. Her er tyngdekraften på vores side, men hvad aerosolerne angår, hjælper tyngdekraften ikke. De bevæger sig på samme måde som cigaretrøg, og den kan som bekendt hænge i luften i flere minutter for ikke at sige timer.
For at blive klogere bliver man nødt til at kigge nærmere på maskernes filtreringsevner og de partikler, man prøver at bremse. Viruspartikler er i sig selv meget små – ca. 0,1 µm (mikrometer). 1 mikrometer er en milliontedel af en meter. Det betyder, at der går 1000 mikrometer på en millimeter. Det er meget mindre, end mundbind kan fange. Almindelige stofbind kan kun stoppe partikler på min. 0,3 µm, og hvad nytter mundbindene så? Heldigvis forholder det sig sådan, at viruspartikler ikke kan rejse alene. De er helt afhængige af at kunne få et lift på en dråbe. Disse smitsomme dråber varierer i størrelse fra 0,2 µm til flere hundrede mikrometer i diameter. De fleste er 1-10 µm, og med den størrelse kan de hænge længe i luften og på den måde sprede smitte, hvis det ikke var for mundbindet, der altså reducerer smitten betragteligt, fordi mundbind stopper langt de fleste partikler over 0,3 mikrometer.
