fbpx

Test

Hjem » COVID-19 » Test

For at reducere risikoen for smitte og for at monitorere den aktuelle situation anlagde man en omfattende teststrategi i Danmark. Den blev baseret på en kombination af de såkaldte antigentest – også kaldet kviktest – og PCR-test.  

Antigentest/kviktest
Antigentesten måler virusproteiner fra en podning i næsen, og den blev indledningsvist primært udført af private aktører som fx Falck og Copenhagen Medical. Den blev senere også udrullet som hjemmetest. Testen viser, om du er smittet eller ej, og svaret foreligger allerede 15-30 minutter efter, at testen er fortaget. Dog er antigentestene langt fra 100% sikre. Resultatet er i høj grad afhængigt af fabrikant, og hvornår man i forløbet bliver testet. Derfor er det ikke sikkert, at man ikke er inficeret, selvom testen er negativ. Man kan godt være smittet alligevel, men mængden af virus har måske ikke været høj nok til at blive registreret, da testen blev udført, eller måske har testens kvalitet været for ringe. 


Kviktesten er som nævnt ikke den mest sikre testmetode, og store kvalitetsforskelle af tests svækker pålideligheden. På baggrund af et initiativ fra Danske Regioner offentliggjorde man i februar 2022 resultaterne af et omfattende studie af 46 forskellige næse-, spyt- og svælgtest, der alle er godkendt i Danmark. Resultatet var forstemmende: Den ringeste af testene fandt 2,5 % af de coronasmittede, mens den bedste test fandt 94%. En uvirksom test er udelukkende til gene, og der efterlyses en national kvalitetskontrol, der kan sikre, at tvivlsomme produkter ikke spreder falsk tryghed. 

Undersøgelsen kan læses her: 
https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/nyheder-fra-hvidovre-hospital/PublishingImages/Sider/Antigentests-svinger-voldsomt-i-kvalitet/A%20nationwide%20analytical%20and%20clinical%20evaluation%20of%2046%20rapid%20antigen%20tests%20for%20SARS-CoV-.pdf


PCR-test
PCR-testen (Polymerase Chain Reaction) er meget mere præcis end kviktesten, da den er ca. 100 gange mere følsom. Metoden er meget effektiv til at påvise tilstedeværelsen af en specifik mikroorganisme eller et virus. Desværre kræver PCR-test mere kompliceret udstyr end kviktesten. Under covid stod landets regioner for organisering af SARS-CoV-2-PCR-test. Analyserne af dem blev udført på mikrobiologiske afdelinger og i store til formålet opsat testcentre på bl.a. DTU. Ved PCR tester man specifikt for forekomsten af genmaterialet i SARS-CoV-2. Dermed sikrer man, at der kun analyseres for infektion forårsaget af SARS-CoV-2 og ikke andet.


Der udvikles fortsat testmetoder, der forsøger at lette testproceduren. Fx er der udviklet tests så følsomme, at testpersonen blot puster gennem et apparat, der øjeblikkeligt detekterer, hvorvidt der forefindes covidpartikler i udåndingsluften. I Østrig, USA og Canada anvendes gurgle-test, hvor man altså gurgler mund i en saltvandsopløsning, som efterfølgende analyseres. Der foretages også test i større skala. Det gælder fx den nationale overvågning af spildvandet, der kan give et indtryk af det generelle smittetryk i det område, spildvandet kommer fra. Når det er muligt, skyldes det, at virusset SARS-CoV-2, der forårsager covid-19, kan findes i afføringen.

Se de aktuelle målinger af spildevand her: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/overvaagning-af-sarscov2-i-spildevand


Testkapacitet 2022/2023
Testindsatsen var tænkt som et centralt værktøj i håndteringen af epidemien i Danmark. Den har haft forskellige funktioner gennem forløbet. Indledningsvis var det forhåbningen, at man ved test kunne inddæmme sygdommen, siden forsinke udbredelsen ved at bryde smittekæder. I hele perioden har teststrategien desuden sikret et detaljeret overblik over den generelle smitteudvikling på tværs af alders- og erhvervsgrupper, vaccineeffekt samt det aktuelt billede af virusvarianter. Teststrategien har forsynet sundhedsmyndighederne med et aktuelt billede af epidemien, så man har kunnet regulere indsatsen i forhold til sygdommens udbredelse og alvor. 

Heldigvis er epidemien i dag (november 2022) ganske anderledes end tidligere. Den høje vaccinetilslutning og den mildere omikronvariant har betydet, at situationen i dag slet ikke er så alvorlig som tidligere. Det betyder dog ikke, at testindsatsen i vinterhalvåret 22/23 kan suspenderes helt. Således kan den fortsat identificere covid-19 hos udsatte borgere. 

Hvornår skal man testes?
Sundhedsstyrelsen anbefaler at lade sig teste, hvis man oplever symptomer og er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Man kan have risiko for et alvorligere forløb, hvis man er over 65 år og uvaccineret eller ikke har modtaget opfølgende stik (3./4. stik). Den situation kan forværres i takt med alderen og af andre sygdomme. Man kan også være i øget risiko for et alvorligt forløb, selvom man er under 65 år, men lider af kroniske sygdomme som fx kræft, hjertesygdom, overvægt etc. Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at uvaccinerede gravide bliver testet, hvis de har symptomer og mistænker covid-19. Det er dog en anbefaling, der er gjort ud fra et forsigtighedsprincip. Der er ikke grund til nervøsitet, hvis man får corona under graviditet.  

I alle tilfælde, hvor der er risiko for et alvorligt forløb, vil patientens praktiserende læge tage stilling til, om der er behov for at iværksætte tidlig behandling, der består af en tabletbehandling. 


Gravide er ikke i øget risiko for at blive smittet, og deres symptomer adskiller sig ikke fra ikke-gravide. Det anbefales at lade sig vaccinere, da det er påvist, at vaccinationen beskytter den gravide – ligesom den beskytter alle andre ­– mod alvorlig sygdom, hvis man skulle blive smittet. Der er set ganske få eksempler på, at den nyfødte er smittet med corona – eller bliver det efter fødslen. De få eksempler kan skyldes, at der er overført antistoffer fra moren, der fungerer som beskyttelse. I de tilfælde barnet har været eller er blevet smittet, er der ikke registreret øget risiko for sygdom hos det nyfødte barn.     

Ud fra et særligt hensyn til gravide og deres ufødte børn, har man betragtet gravide som værende i øget risiko.

Børn er generelt meget sjældent i øget risiko. De, der er det, er de børn, for hvem der allerede inden pandemien gjaldt særlige forholdsregler for at holde dem raske. Men selv alvorligt syge børn vil typisk have et mildt forløb, hvis de får covid-19. Alder er den afgørende faktor. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke kan blive alvorligt for yngre patienter, men risikoen er forsvindende lille.


Valgfri test
Hvis du ikke er i risikogrupperne og oplever symptomer på covid-19, behøver du ikke at blive testet. I stedet opfordres du til at blive hjemme, til du er rask igen. Du kan selvfølgelig tage en hjemmetest eller bestille tid til en PCR-test, hvis du ønsker at vide, om har covid-19. Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis man har familie eller venner i risikogruppen. 

Sygdomsforløbet med covid-19

Nogle af de første symptomer, der blev talt om i forbindelse med covid-19, var tab af lugte- og smagssans – også kaldet anosmi. Det var en type symptom, de fleste af os havde stiftet bekendtskab med, når vi var forkølede og tilstoppet, men altså ikke, når vi ikke følte os syge. Derfor blev lidelsen en indikator for covid-19. Med de senere varianter er sygdommens symptomer blevet nogle andre. Symptomer fra den første alfa-variant mindede på mange måder om et influenzaforløb, selvom de to sygdomme ikke kan sammenlignes. Man fik feber, oplevede træthed, havde ondt i halsen, tør hoste og generelle muskelsmerter. Mindre almindeligt og mere alvorligt var det, at nogle oplevede vejrtrækningsproblemer. Med deltavarianten ændredes symptomerne, og noget tyder på, at omikronvarianten følger symptombilledet, vi lærte  fra deltavarianten. De typiske symptomer er i dag løbende næse, hovedpine, træthed, nysen, ondt i halsen og hoste. Dermed er det meget let at forveksle covid-19 med almindelig forkølelse, influenza etc.  

Nedsat lugtesans
Åndenød og hoste
Træthed
Feber
Led- og muskelsmerter
Depression
Udslæt
Flokimmunitet
Er man i august 2021 blevet klogere på covid-19?
Forrige artikel

SARS-CoV-2

Næste artikel

Sygdomsforløb

Relaterede artikler
Læs mere

Sygdomsforløb

Mundbindet var det mest tydelige tegn på covid-pandemien. Overalt blev imødekommende smil erstattet af distancerende mundbind. Det fik…
Læs mere

Smitteforebyggelse

Der findes nok ikke mange, der har været glade for coronaepidemien. Epidemien og håndteringen af den har haft…
Læs mere

SARS-CoV-2

Covid-19 er den sygdom, man får, når man inficeres af det virus, der hedder SARS-CoV-2. I den brede befolkning kaldes…
Læs mere

Covid-19-vaccination

Da coronaepidemien gjorde sit indtog, talte man mere end nogensinde om vacciner. Epidemien og dens restriktioner betød, at…