Huden er opbygget i tre lag med forskellige funktioner: overhud, læderhud og underhud.
Overhud
Det yderste lag, overhuden (også kaldet epidermis), danner kroppens primære barriere mod omverdenen. Overhuden består af flere lag. Yderst ligger hornlaget, som består af døde hudceller. Under hornlaget findes levende hudceller, der konstant fornyer huden og samtidig bidrager til dens beskyttende barriere. Tilsammen beskytter overhuden mod udefrakommende indtrængning og er en del af immunforsvaret.
Nederst i overhuden, basallaget, ligger levende hudceller, som fungerer som stamceller. De deler sig konstant og producerer nye celler, der langsomt bevæger sig op mod hudens overflade og ender som døde hudceller som en del af hornlaget. I basallaget findes også særlige pigmentceller, melanocytter, som producerer pigmentet melanin. Melanin er med til at give huden dens farve og fungerer samtidig som et naturligt forsvar mod solens uv-stråling ved at absorbere en del af den skadelige energi, før den når cellernes DNA. Mængden og fordelingen af melanin varierer fra person til person og er en af de vigtigste årsager til forskelle i hudfarve.
Når huden udsættes for uv-stråling, registrerer hudcellerne potentielle skader på deres DNA. Som reaktion sender de signaler til melanocytterne i basallaget, som øger produktionen af melanin. Pigmentet pakkes og transporteres til de omkringliggende hudceller, hvor det samler sig omkring cellekernen og hjælper med at beskytte vores arvemateriale mod yderligere skader. Det er vigtigt at understrege, at denne mekanisme kun kan begrænse skaderne – ikke forhindre dem. Den brune kulør, der opstår efter ophold i solen eller i et solarium, kan derfor betragtes som hudens forsøg på at begrænse de skader, som uv-strålingen forårsager.
På vejen mod hudens overflade ændrer hudcellerne funktion og udseende. De bliver fladere, stærkere og fyldt med keratin – et robust protein, som er en vigtig del af hudens beskyttende barriere mod udtørring, mekanisk påvirkning og mikroorganismer. Når cellerne når hudens overflade, dør de og bliver en del af hornlaget, som løbende slides af og erstattes af nye celler nedefra. Huden fornyer på den måde konstant sig selv.
Selvom huden råder over flere forsvarsmekanismer, herunder melanin, kan uv-stråling stadig skade DNA’et i de levende celler nederst i overhuden – altså de celler, der hele tiden deler sig og danner nye hudceller. Hvis sådanne skader ophobes over tid, øges risikoen for både hudkræft og tidlig aldring af huden.
Læderhuden
Læderhuden (også kaldet dermis) består primært af bindevæv og fibre som kollagen og elastin. Kollagen hjælper huden med at holde sig stærk og fast, mens elastin gør huden smidig og elastisk. Det er blandt andet derfor, at huden kan strække sig og bevæge sig uden at gå i stykker.
Her finder man også blodkar, som forsyner huden med ilt og næring, lymfekar og immunceller, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, svedkirtler, som hjælper med at regulere kroppens temperatur, og talgkirtler, der tilfører huden fedt, som holder den smidig. I læderhuden findes desuden hårsække og små muskler, som, hvis de trækker sig sammen, kan ses som gåsehud, samt nerveceller, der registrerer tryk, vibrationer, varme, kulde og smerte.
Læderhuden spiller også en vigtig rolle i hudens udseende. Det er især kollagen- og elastinfibrene, der giver huden dens styrke, spændstighed og elasticitet. Når disse fibre ændres eller nedbrydes, påvirkes hudens struktur og udseende. Når huden udsættes for meget uv-stråling, kan solens stråler nedbryde kollagen og elastin. Det er en af årsagerne til, at huden med tiden kan blive mindre spændstig og udvikle rynker, pigmentforandringer og solskader.
Solskader handler derfor ikke kun om hudkræft. De påvirker også hudens struktur, styrke og evne til at holde sig sund gennem livet.
Herunder findes det tredje lag, underhuden (også kaldet subcutis). Underhuden består primært af fedtvæv, som fungerer som kroppens isolering. Laget hjælper med at holde på varmen, lagrer energi og beskytter muskler, knogler og andre underliggende strukturer mod stød og belastning. Underhuden spiller derfor en vigtig rolle for både temperaturregulering og fysisk beskyttelse.
Sammen skaber disse tre lag en struktur, der både er robust og fleksibel, men som samtidig er afhængig af et fint samspil mellem barrierefunktion, mekanisk styrke og løbende vævsfornyelse for at kunne fungere optimalt.
Men huden beskytter ikke kun kroppen gennem sin fysiske opbygning. Indlejret i hudens forskellige lag findes også et avanceret immunforsvar, der konstant overvåger omgivelserne og reagerer på potentielle trusler. Hver dag hjælper det med at identificere og bekæmpe mikroorganismer, reparere skader og opretholde hudens beskyttende funktion.
