Intet har fyldt så meget i sundhedsdebatten som kropsvægt. Vi ved alle, at det er usundt at være overvægtig eller undervægtig, og det har i nogle kontekster skabt et usundt ideal om, hvordan den sunde krop skal se ud. Vægt er isoleret set ikke en entydig indikator for den generelle sundhed, da mange andre faktorer spiller ind.
Vægt og sundhed?
Når man taler om en idealvægt, taler man om den vægt, hvor risikoen for sygdom er mindst, og det er ikke kun overvægt, der øger risikoen for sygdom. Undervægt kan være et udtryk for, at kroppen mangler næringsstoffer, der kan føre til et svækket immunforsvar, knogleskørhed og andre følgelidelser. Det giver sig selv, at vægt ikke giver et komplet billede af en krops sundhedstilstand. Dit stressniveau, generelle aktivitetsniveau, dine arveanlæg, tobaks- og alkoholvaner spiller også ind, ligesom dit søvnmønster også påvirker din sundhedstilstand. Desuden har undersøgelser bekræftet, at det er sundere at være let overvægtig med en aktiv livsstil, end det er at være normalvægtig med en inaktiv livsstil. Lav vægt er langt fra ensbetydende med, at man er sund.
Skal jeg bekymre mig om mit BMI?
Næringsindhold og overvægt
Mad og drikke indeholder proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler, der alle er nødvendige for, at kroppen fungerer. Vi får de fornødne næringsstoffer, hvis vi følger de officielle kostråd. Kostrådene sikrer, at kroppen får de rette byggeklodser og forebygger samtidig livsstilssygdomme. Der er dog jævnligt nogle, der udråber nogle af næringsstofferne til at være særligt slemme i forhold til overvægt. I firserne var fedtet fjenden. Det blev betragtet som direkte årsag til overvægt, og alle tiltag i køkkenet gik nu ud på at reducere fedtindholdet i maden. Smør blev nærmest forbudt, og andre mejeriprodukter og kød med højt fedtindhold blev frarådet. Man mente, at man blev fed af fedt.
Dr. Atkins
En medvirkende årsag til, at fedtet ikke forblev i unåde, skyldtes den amerikanske hjertelæge dr. Atkins. Han fik overvældende held med at vende opfattelsen, så fedt nu pludselig slet ikke var fedende. Til gengæld skulle man passe på med kulhydraterne. En slankekur, der bl.a. er baseret på bacon, var let at blive tilhænger af, og ideen om at begrænse kulhydraterne til fordel for fedt og proteiner blev hurtigt fremherskende, og selvom den såkaldte Atkins-kur er glemt af de fleste, lever ideen om at begrænse kulhydrater videre under betegnelser som fx low carb – high fat (LCHF), keto og til dels palæo. Der kan være mange årsager til at reducere mængden af kulhydrater i sin kost, men man skal ikke gøre det, hvis man tror, at det reducerer risikoen for overvægt.
Kalorieoverskud
Der er kun en kilde til overvægt, og det er hverken fedt eller kulhydrater, der er en særskilt synder. Overvægt kommer kort og godt af kalorieoverskud, hvor du altså spiser mere, end du forbrænder. Hvor kalorierne kommer fra er af mindre betydning, når det gælder vægt.
Gode og dårlige fødevarer
Det er tankevækkende, at forskellige næringskilder gennem tiden har haft forskellig status. På et tidspunkt betragtede man fedt som kilde til overvægt, og efterfølgende som en vej ud af overvægten. Omvendt forholdt det sig med kulhydraterne, der gik fra at være hensigtsmæssige til kilde til overvægt. Disse bevægelser mellem ”god” og ”dårlig” er et symptom på en større og langt mere ødelæggende tendens i sundhedsdebatten, hvor vi helst vil rubricere fødevarer som enten sunde eller usunde. Det er klart, at nogle fødevarer er mere hensigtsmæssige end andre, men det væsentlige er, at vi spiser varieret. Det er ikke usundt at spise en burger, men det er usundt, hvis man ikke spiser andet. Omvendt er det sundt at spise broccoli, men det er usundt, hvis man ikke spiser andet.
Sund og usund – for mus
Det er ikke kun lægmand, der har haft for travlt med at udråbe visse fødevarer som vidundermidler. Det sker også, at videnskaben og pressen umiddelbart går længere, end resultaterne tillader. Der hviler et stort pres på mange forskere – bl.a. for at skaffe midler til deres videre forskning. Derfor tager de til tider munden for fuld, når de skal dele deres resultater med offentligheden. I den ene mere opsigtsvækkende pressemeddelelse end den anden beskrives, hvordan specifikke næringsstoffer kan kurere, slanke og på anden vis forbedre fysiske og psykiske forhold i ”patienterne”. Problemet er, at de såkaldte ”patienter” undertiden viser sig at være mus, og derfor kan man ikke forvente, at mennesker vil reagere på samme måde. Desuden udsættes mus ofte for ekstremt høje doser, som gør enhver sammenligning med mennesker urealistisk. De prækliniske forsøg med mus kan gøre forskere klogere på tendenser, men de indledende resultater har ikke direkte betydning for mennesker. Det forhold skal forskere og journalister altid huske.
Over- og undervægt
Der er ingen tvivl om, at overvægt er et problem, men det er undervægt absolut også. Overvægt er forbundet med en forøget risiko for visse livsstilssygdomme. Fx er risikoen for at få type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og visse former for kræft forhøjet, når vi vejer for meget. Vejer vi for lidt, er det også forbundet med risiko, omend problemerne vil være andre. Undervægt kan forårsage et reduceret aktivitetsniveau, øge trætheden, svække hukommelsen og øge risikoen for depression. Årsagerne til undervægt kan ligesom ved overvægt være forskellige og skal tilgås som sådan.
Idealvægt
Der findes en simpel formel, der kan fungere vejledende i forhold til passende vægt, men den kan ikke stå alene. Body Mass Index (BMI) kan give en indikation af, om vægten er passende. Den opererer med 4 kategorier:
- BMI under 18,5: Du vejer for lidt
- BMI 18,5-25: Din vægt er passende
- BMI 25-30: Moderat overvægtig
- BMI over 30: Svært overvægtig
BMI beregnes ved at dividere vægt i kilo med din højde gange din højde i meter. Vejer du 85 kilo og er 1,75 m høj, ser regnestykket ud som følger:
85 kg / 1,75 x 1,75 m = 27
I dette eksempel peger BMI i retning af, at der er lidt for meget på sidebenene, men det kan også være, at der er tale om en meget muskuløs person. BMI kan aldrig stå alene. Det skal altid ses i lyset af kropsbygning og generel statur. Desuden er der nyere studier, der peger på, at idealvægten skal findes lige omkring et BMI på lidt over 25.
Beregn din BMI
For højt BMI
Hvis dit BMI ligger betydeligt over 25, kan der dog være grund til at være opmærksom. Vægt kan være skadelig for helbredet, da det øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme type 2-diabetes, ledsmerter, kræft etc. Især det fedt, der hober sig op på maven har vist sig at være mere skadelig for helbredet end det, der sidder på ben og hofter.
Det kan være hensigtsmæssigt at tabe sig, hvis dit BMI er for højt. Husk dog, at din vægt bestemmes ikke af dig og mad alene. Der ligger en række hormonelle, genetiske og sociale faktorer til grund for din vægt, hvoraf ikke alle kan ændres af dig selv. Husk også på det i dit møde med andre. Det kan være let at dømme andre for deres vægt, men der kan ligge omstændigheder til grund for vægten foruden de allerede anførte, som man ikke selv er herre over. Det kan fx være sygdom, medicin, stress etc.
Tab vægt – ikke modet
For langt de fleste begynder ideen om vægttab med en slankekur. Og for langt de flestes vedkommende forbliver det derfor ved ideen. Der findes ikke en slankekur, der virker for alle. Det afgørende er, om du er motiveret, og så er det mindre vigtigt, om du vælger den ene eller den anden slankekur. Vægttabet kommer, hvis du forbrænder mere, end du spiser. Overholder du din slankekur i 1 måned, vil du tabe vægt i en måned, men vender du tilbage til dine tidligere kostvaner, vil du tage vægten på igen. Derfor vil kuren sjældent være den rigtige vej. Det, der virker, er at forøge forbrændingen med motion og reducere kalorieindtaget – ikke bare i et afgrænset tidsrum men i al fremtid. Her kan det give mening at sortere særligt energitætte fødevarer fra som fx sodavand, slik og kage, da man ellers let kommer til at spise for mange kalorier på én gang. Ellers handler det kun sjældent om at forkaste alle livretterne med mindre selvfølgelig, at du udelukkende lever af pizza og wienerbrød. Spiser du varieret, kan du begynde med at reducere portionerne og bevæge dig mere. Dermed bliver omlægningen af dit liv ikke så indgribende, og det øger sandsynligheden for, at du kan opnå et varigt vægttab. Mist ikke modet, hvis vægten ikke er raslet ned efter den første uge. For nogle kræver kroppen længere tid end andre for at registrere ændringerne.
Læs mere om varige vægttab her: https://sund.ku.dk