Det kan være svært at forstå, hvor stor skade man udsætter huden for, når konsekvenserne først viser sig mange år senere. En solskoldning forsvinder som regel efter få dage, men de skader, uv-strålingen kan forårsage i hudens celler, kan følge os resten af livet. Derfor er det let at undervurdere risikoen og tænke, at lidt ekstra sol ikke betyder så meget.
Forebyggelse har generelt den udfordring, at dens succes er usynlig. Vi lægger mærke til sygdommen, når den opstår, men sjældent til den sygdom, der aldrig blev til noget. Heldigvis er hudkræft og mange andre solskader blandt de sygdomme, vi faktisk har gode muligheder for at forebygge. Med få enkle vaner kan man reducere risikoen betydeligt. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne de tre solråd: Søg skygge, brug solhat og tøj, og beskyt huden med solcreme.
Skygge
Det mest effektive er naturligvis at holde sig inden døre – især mellem kl. 12 og 15, hvor solens uv-stråling er stærkest. Det er dog de færreste, der finder den løsning optimal. Det næstbedste alternativ er at opholde sig i skyggen i dette tidsrum, da det kan reducere den samlede udsættelse for uv-stråling betydeligt.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at uv-stråler kan reflekteres fra omgivelserne. Overflader som sne, vand, sand og lyse belægninger kan derfor bidrage til den samlede eksponering, selv når man opholder sig i skyggen.
Den bedste beskyttelse opnås under en fast overdækning med stort udhæng og i passende afstand fra overflader, der reflekterer solens stråler.
Solhat og tøj
Det næste alternativ er brug af solhat og anden beklædning, der kan beskytte huden mod solens stråler. For solhatten gælder det, at den bør have en bred skygge, der beskytter ansigt, isse, nakke og ører. Derfor er en almindelig kasket ikke det optimale valg, da den hverken beskytter nakken eller ørerne.
Hvad tøj angår, kan man vælge løstsiddende beklædning, der dækker udsatte hudområder. Generelt beskytter tæt vævede tekstiler bedre end tynde og gennemsigtige materialer. Mørke farver yder ofte en bedre beskyttelse end lyse, men kan til gengæld føles varmere i solen.
Tøj og solhat er blandt de mest effektive former for solbeskyttelse, fordi de skaber en fysisk barriere mellem huden og den skadelige uv-stråling.
Solcreme
Den bedste solbeskyttelse er skygge, men da de færreste ønsker at tilbringe hele sommeren i skyggen, spiller solcreme en vigtig rolle som supplement, når uv-indekset er over 3.
Der findes nok ikke mange, der elsker solcreme. Det betyder desværre, at vi danskere bruger den for sjældent, og når vi endelig bruger den, bruger vi ofte alt for lidt. Undersøgelser har vist, at danskerne kun bruger ¼ af den anbefalede dosis, hvilket betyder, at den reelle beskyttelse er langt lavere, end solcremens faktor angiver.
Solfaktorbeskyttelse – SPF
Effekten af solcreme måles i solbeskyttelsesfaktor (Sun Protection factor – SPF). SPF er et udtryk for, hvor godt en solcreme beskytter mod uvb-stråling, som er den type af stråling, der primært forårsager solskoldning og dermed øger risikoen for hudkræft. Ideelt set angiver SPF 30 fx, at huden kan udsættes for 30 gange mere uvb-stråling, før den bliver rød, end hvis der ikke bruges solcreme. Effekten er dog afhængig af, at man bruger nok creme. Bruger man for lidt, nedsættes effekten betydeligt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger mindst SPF 30, når uv-indekset er over 3. SPF angiver, hvor godt solcremen beskytter mod uvb-stråling, som er den primære årsag til solskoldning. Uva-stråling trænger dybere ned i huden, bidrager til for tidlig aldring og øger også risikoen for hudkræft, men beskyttelsen mod uva fremgår ikke umiddelbart af SPF-tallet.
Heldigvis sikrer EU-lovgivningen, at alle solcremer yder en uva-beskyttelse svarende til mindst en tredjedel af den angivne SPF. Derfor øger man også beskyttelsen mod uva-stråling ved at vælge en højere SPF.
Nogle solcremer er mærket med det runde UVA-symbol. Det betyder ikke nødvendigvis, at de beskytter bedre mod uva-stråling end andre solcremer, men at de lever op til EU’s krav om UVA-beskyttelse.
Hvor meget solcreme?
Den officielle anbefaling lyder, at vi bruger 2 mg/cm2 af faktor 30, men det kan være svært at gennemskue, hvor meget det er. Derfor anbefaler man som en tommelfingerregel, at man bruger en håndfuld solcreme til hele kroppen, men selv ved den anbefaling, opnår man ofte kun en lagtykkelse på ca. 1 mg/cm2. Når laget halveres, falder effekten ikke bare til det halve – den falder langt mere, end man skulle tro.
Solcremes effektivitet er stærkt afhængig af, hvor tykt man smører det på. Anvender man mindre end 2 mg/cm2, falder den reelle effekt markant. Fx er den reelle SPF kun 2,4, hvis man kun påfører 0,5 mg pr. cm2, selvom solfaktoren er opgivet til 30.
| Lagtykkelse mg/cm2 | SPF 15 | SPF 30 | SPF 50 |
| 2 | 15 | 30 | 50 |
| 1 | 4 | 5,5 | 7 |
| 0,5 | 2 | 2,4 | 2,6 |
Kilde: Ugeskr Læger 2025;187:V05250383
Dobbelt dip – dobbelt beskyttelse
Men hvordan sikrer man så, at man bruger nok solcreme? Et ganske simpelt råd er: smør huden ind to gange med 15-20 minutters mellemrum, før man går ud i solen. Det vil øge lagtykkelsen og dermed øge effekten markant. Samtidig reducerer det risikoen for at overse områder, som ikke blev dækket ordentligt første gang. Det overraskende er, at undersøgelser viser, at denne strategi kan være mere effektiv end blot at påføre solcreme én gang og derefter genpåføre den senere på dagen. Forklaringen er, at den ekstra påføring fra start giver en mere ensartet og tilstrækkelig dækning af huden. I et studie blev den samlede uv-eksponering næsten halveret, når deltagerne smurte sig ind to gange inden soleksponering, sammenlignet med deltagere, der smurte sig ind én gang kl. 10 og genpåførte solcremen igen kl. 13.
Hvor ofte?
Det betyder dog ikke, at man kan undlade at genpåføre solcreme senere på dagen. Ved længere tids ophold i solen, efter badning eller kraftig svedproduktion bør solcremen fortsat genpåføres regelmæssigt. Solcremens beskyttelse aftager gradvist i løbet af dagen. Ved almindelig aktivitet på stranden kan en væsentlig del af beskyttelsen være forsvundet efter få timer. Derfor er regelmæssig genpåføring vigtig.
Derfor bør solcreme ikke betragtes som en engangsbeskyttelse. Ved længere tids ophold i solen er det nødvendigt at genpåføre den for at opretholde den beskyttelse, der står på emballagen.
Den bedste solcreme
Den absolut bedste solcreme er den, man rent faktisk bruger. Supermarkedets solcremer yder som udgangspunkt lige så god beskyttelse som de dyrere produkter fra kosmetikafdelingerne, så længe de anvendes korrekt og i tilstrækkelige mængder.
Hvis man har følsom hud eller ønsker at begrænse risikoen for irritation og allergi, kan det være en fordel at vælge produkter, der er allergi- og miljømærkede, fx med Svanemærket eller Den Blå Krans. Det væsentligste er, at man undgår parfume.
Der findes overordnet to typer af filtre i solcreme: mineralsk – også kaldet fysisk, og organisk – også kaldet kemisk. De er begge lige effektive til at beskytte huden, og selvom ”kemisk” kan lyde farligere end ”fysisk” er begge typer sikre at bruge.
Mineralsk solfilter
Solcremer med mineralske filtre virker primært ved at reflektere uv-stråling væk fra huden, mens en mindre del absorberes. Denne type cremer er typisk tyk i konsistens og vil ofte lægge sig oven på huden og kan give et hvidt skær, som dog ofte forsvinder efter lidt tid. De vil derfor typisk føles en smule mere fedtede end solcremer med organisk filter. Mange moderne mineralske solcremer anvender nanopartikler, som gør filtrene mindre synlige på huden. Mange med sensitiv hud foretrækker solcremer med mineralsk solfilter. Der er dog ikke mange cremer på det danske marked, der udelukkende baserer beskyttelsen på mineralske filtre.
Solcremer med fysisk filter kan kendes ved, at de indeholder titaniumdioxid eller zinkoxid.
Organisk solfilter
Denne type fungerer i bund og grund ved at absorbere og omdanne uv-strålingen til varme, som derefter afgives fra huden. Konsistensen er typisk lettere end i cremerne med fysisk solfilter, og de kan ikke mærkes på huden, når først de er absorberet i hudens øverste lag. Til gengæld kan de i visse tilfælde genere, hvis de havner i øjnene.
Solcremer med organisk filter kan kendes ved, at de indeholder avobenzone, octinoxate, tinosorb eller andre uv-beskyttere.
For de fleste mennesker er valget mellem mineralske og organiske filtre derfor primært et spørgsmål om præference, hudtype og komfort – ikke om, hvilken type der beskytter bedst. Det er desuden værd at bemærke, at mange solcremer indeholder en kombination af mineralske og organiske filtre for at opnå en bred og stabil beskyttelse.
Solcreme og allergi
Desværre kan nogle solcremer indeholde stoffer, som hos nogle mennesker kan fremkalde allergi eller hudirritation. Faktisk viste en stikprøve, som Asta-Allergi Danmark udførte i 2025 på 51 produkter, at 63% af de testede solcremer rummede allergifremkaldende stoffer i form af parfume eller konserveringsmidler. Det betyder heldigvis ikke, at ligeså mange udvikler allergi, når de har brugt cremerne, men produkterne udgør en særlig risiko, fordi solcreme ofte anvendes på store hudområder, i relativt tykke lag og gennem mange år.
Ved at vælge produkter med både Svanemærket og allergimærkning kan man minimere risikoen for parfume og kendte allergifremkaldende stoffer. Alternativt kan man tjekke cremerne på kemiluppen eller www.allergilex.org.
De fleste ved, at for meget sol kan skade huden. Alligevel dukker der med jævne mellemrum påstande op på sociale medier om, at det i virkeligheden er solcreme – og ikke solen – der er årsag til hudkræft. Andre hævder, at solcreme forhindrer kroppen i at danne D-vitamin, og at dette skulle være årsagen til den stigende forekomst af hudkræft. Begge påstande er forkerte.
Uv-stråling fra solen er en af de bedst dokumenterede årsager til hudkræft. Solcreme er udviklet til at reducere mængden af uv-stråling, der når hudens celler, og forskning viser, at korrekt brug af solcreme reducerer risikoen for både solskoldninger, solskader og hudkræft.
En del af forklaringen er, at hudkræft er steget i samme periode, som brugen af solcreme er blevet mere udbredt. Men det betyder ikke, at det ene forårsager det andet. I samme periode er vores solvaner også ændret markant. Vi rejser mere, opholder os længere tid i solen og udsætter os oftere for kraftig uv-stråling på solferier og skiferier.
Derudover er der bekymringer om enkelte indholdsstoffer i solcreme. Nogle uv-filtre kan optages i meget små mængder gennem huden, men der findes ikke solid evidens for, at godkendte solcremer øger risikoen for kræft hos mennesker. Tværtimod vurderes fordelene ved at beskytte huden mod uv-stråling langt at overstige de potentielle risici.
Et andet argument handler om D-vitamin. Solen er vigtig for kroppens dannelse af D-vitamin, men på en sommerdag dannes der som regel rigeligt D-vitamin efter få minutters ophold udendørs. Samtidig viser forskning, at almindelig brug af solcreme ikke nødvendigvis forhindrer kroppen i at danne D-vitamin i tilstrækkelige mængder.
Der findes dog én vigtig pointe i debatten. Solcreme er ikke et fripas til at opholde sig ubegrænset i solen. Nogle mennesker bliver længere i solen, når de føler sig beskyttede, og det kan føre til en højere samlet uv-eksponering. Problemet er i så fald ikke solcremen, men den falske tryghed, der kan opstå, hvis den bruges som eneste beskyttelse.
Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at solcreme bruges sammen med de øvrige solråd: skygge og tøj. Solcreme er et vigtigt redskab til at beskytte huden – men den fungerer bedst som en del af en samlet strategi for at undgå for meget uv-stråling.