For mange unge er en solbrun kulør stadig tæt forbundet med sommer, sundhed og attraktivitet. Derfor vælger nogle solariet som en hurtig genvej til den ønskede hudfarve – enten som forberedelse til en ferie eller for at holde kuløren ved lige gennem vinteren. Men selvom solariet kan give huden en brunere farve, ændrer det ikke på den biologiske virkelighed: Solarier udsætter huden for kraftig uv-stråling og øger risikoen for hudkræft.
Særligt bekymrende er udviklingen blandt unge. Omkring 14 % af de 15-25-årige danskere bruger solarium, og næsten hver tiende havde sin første solarieoplevelse allerede som 10-13-årig. Blandt nuværende og tidligere solariebrugere var syv ud af ti under 18 år, første gang de lagde sig i solariet. Det er problematisk, fordi børn og unge har mange år foran sig. Jo tidligere huden udsættes for skadelige uv-doser, desto længere tid har de opståede DNA-skader til at udvikle sig og bidrage til hudkræft senere i livet.
Modermærkekræft er i dag den hyppigste kræftform blandt unge voksne. I Danmark får omkring 120 personer i alderen 15-34 år hvert år konstateret sygdommen, svarende til cirka 10 nye tilfælde hver måned. Samtidig viser forskning, at risikoen for modermærkekræft stiger med omkring 20 %, hvis man bruger solarium. Begynder man før 35-årsalderen, stiger risikoen med omkring 60 %. Blandt solariebrugere under 30 år vurderes op mod tre ud af fire tilfælde af modermærkekræft at kunne tilskrives solariebrug.
Mange bliver overraskede over, hvor kraftig strålingen i et solarium faktisk er. Mens uv-indekset i Danmark på de kraftigste sommerdage typisk ligger omkring 7, svarer strålingsniveauet i mange solarier til et uv-indeks på omkring 12 – et niveau, der betegnes som ekstremt og normalt kun opleves tæt på ækvator. Samtidig udsættes næsten hele kroppen for strålingen på én gang, både ovenfra og nedefra, og ofte uden nogen form for beskyttelse.
Huden kan ikke kende forskel på uv-stråling fra solen og uv-stråling fra et solarium. Begge dele kan beskadige DNA’et i hudens celler, fremskynde hudens aldring og øge risikoen for hudkræft. Den brune farve, som opstår efter et besøg i solariet, er derfor ikke et tegn på sundhed. Tværtimod er den et udtryk for, at huden har aktiveret sine forsvarsmekanismer for at begrænse de skader, uv-strålingen forårsager.
En udbredt myte er, at man kan opbygge en beskyttende “grundbruning” i solariet før en ferie. I virkeligheden svarer den beskyttelse, en grundbruning giver, kun til omkring SPF 2-4. Til sammenligning anbefaler myndighederne solcreme med mindst SPF 30. Man udsætter derfor huden for dokumenteret uv-skade for at opnå en meget begrænset beskyttelse.
Der findes ingen sikker nedre grænse for solariebrug. Risikoen bliver mindre, hvis man bruger solariet sjældnere, men den forsvinder aldrig helt. Derfor fraråder sundhedsmyndigheder og kræftorganisationer al brug af solarier.
Danmark har længe haltet efter
Selvom sammenhængen mellem solariebrug og hudkræft har været kendt i mange år, har Danmark længe været et af de få vesteuropæiske lande uden en aldersgrænse for brug af solarier. I lande som Norge, Sverige og Storbritannien har personer under 18 år i årevis været afskåret fra at bruge solarier, mens Danmark indtil for nylig har haft en mere lempelig regulering.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi danske unge samtidig hører til blandt de mest udsatte grupper i verden, når det gælder hudkræft. Danmark har en af verdens højeste forekomster af både hudkræft og modermærkekræft, og danske kvinder ligger på en kedelig 1. plads internationalt, når det gælder modermærkekræft.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i mere end 20 år anbefalet, at personer under 18 år ikke bruger solarier, fordi risikoen for senere udvikling af modermærkekræft er særligt høj, når eksponeringen sker tidligt i livet. WHO klassificerer i dag solarier som kræftfremkaldende på linje med tobak og asbest.
Først i 2025 besluttede den danske regering at indføre en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Forslaget er i skrivende stund endnu ikke endeligt vedtaget. Beslutningen blev blandt andet begrundet med, at Danmark længe har været et af de få vesteuropæiske lande uden en særlig beskyttelse af børn og unge mod solariebrug. Det står i kontrast til lande som Australien og Brasilien, hvor kommercielle solarier er helt forbudt. Baggrunden er den omfattende dokumentation for sammenhængen mellem solariebrug og hudkræft. Ifølge beregninger omtalt i Ugeskrift for Læger ville et tilsvarende totalforbud i Danmark kunne forebygge omkring 80.000 tilfælde af hudkræft frem mod 2045.