fbpx

Bakterier

Hjem » Sygdom » Bakterier

Bakterier var de første levende organismer på jorden. Herfra er alt andet liv udviklet – herunder også menneskerne. Det er ikke let at sige noget generelt om bakterier. De er ekstremt forskelligartede, men har dog alle det tilfælles, at de er encellede organismer uden cellekerne, og måler ca. 1-2 mikrometer (en tusinddel af en millimeter). De er overalt og i et antal, man kan have svært ved at forstå. I bare et gram jord er der ca. seks gange så mange bakterier, som der er mennesker i Danmark og i enhver menneskekrop er der ti gange så mange bakterieceller, som der er menneskeceller. De vejer tilsammen ca. 2 kg i hver enkelt krop, og samlet set udgør de mere end havdelen af al biomasse på jorden. Alle jordens bakterier vejer med andre ord mere end alle dyre- og plantearter tilsammen. 

Med hvad er en bakterie for en størrelse? En bakterie er en form for celle. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad en celle er? En celle er den mindste enhed af det, der tilsammen udgør levende organismer – dyr, planter, bakterier etc. Mennesket er opbygget af milliarder af celler, der arbejder sammen for at udgøre et helt menneske. Mennesket er altså en flercellet organisme, mens bakterier er encellede. En bakterie består af cellevæg og en cellemembran. Væggen giver bakterien fast struktur og membranen yder beskyttelse mod omgivelserne uden for cellen og sørger for transport af stoffer ind og ud af cellen. Nogle bakterier har på membranen fastgjort nogle tynde tråde kaldet ”flageller”, der gør det muligt for bakterien at bevæge sig. Andre er udstyret med såkaldte ”pili”, der er en form for hår, der gør det muligt for bakterien at hæfte sig fast på omgivelserne.

Er bakterier farlige?

Bakterier kan findes overalt og er i sig selv ikke skadelige. Faktisk gør de meget godt. De er fx årsag til, at vi i tarmene kan nedbryde vores mad og omdanne det til næring. Der kan dog ske det, at bakterier kan havne, hvor de ikke hører til, og så kan de gøre skade. Der er dog også bakterier, der pr. definition er skadelige – de patogene bakterier. Det skyldes, at de producerer giftstoffer (toksiner), som ødelægger vores celler. 

Langt de fleste bakterielle infektioner, kan behandles med antibiotika, der er en samlet betegnelse for de typer af medicin, der specifikt dræber eller hæmmer bakteriers vækst. Der findes dog også antimikrobielle midler som fx sprit og klor, men de er uspecifikke og virker på mikroorganismer generelt, mens antibiotika er specifikke for bakterier. Den mest almindelige type er penicillin. Antibiotika er en af de væsentligste medicinske opdagelser, vi har gjort. Uden den havde vi ikke haft den nuværende sundhedstilstand, ligesom vores gennemsnitlige levealder ville have været lavere. Antibiotika kan fx bekæmpe bakterieinfektioner som halsbetændelse, lungebetændelse, urinvejsinfektioner, meningitis og blodforgiftning. Lidelser, man før opdagelsen af antibiotika kunne risikere at dø af. Man kan dog også pådrage sig infektioner, der ikke er forårsaget af bakterier men virus. Overfor den type infektioner har antibiotika ingen effekt.

Celledeling

Bakterier optræder sjældent alene. De findes gerne i større kolonier, og de bliver løbende flere ved en proces, der hedder celledeling. Bakterien kopierer simpelthen sig selv. Det gør den ved at kopiere sit dna, så der i den enkelte celle findes to identiske kopier af det oprindelige dna. Derefter begynder cellen af vokse, indtil den deler sig i to med hver sin kopi af dna’et. Den nye celle er en præcis kopi af den oprindelige, og processen kan ske igen. For nogle bakterier kan det ske hvert 20. minut. Det betyder, at 1 bakterie på bare 8 timer kan vokse til svimlende 16 millioner. 

Mutationer og overførsel

Et alvorligt problem ved bakterier er deres evne til at udvikle resistens over for de antibiotika, vi forsøger at bekæmpe bakterierne, med. Resistens betyder, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotikabehandlingen. Det kan som udgangspunkt lyde ulogisk, at bakterier bliver resistente over for antibiotika, hvis de udelukkende formerer sig gennem celledeling. Hvordan kan de undergå genetisk forandring, hvis de kun dannes ved at kopiere dna-materialet? Det sker, når der opstår fejl i kopien, og det nye dna adskiller sig derfor fra det oprindelige. Det er væsentligt at nævne, at det ikke sker ”bevidst” eller som følge af antibiotikabehandlingen. Forandringerne eller mutationerne er tilfældige. Undertiden vil de gavne bakterien, mens mutationerne andre gange vil svække den. Bakteriens dna udgør opskriften på de proteiner, den danner. Hvis dna’et ændres, kan der således dannes nye proteiner, og måske vil de oprindelige proteiner – fx dem der transporterer antibiotika ind i bakterien og dermed slår den ihjel ­– ikke dannes længere. Det vil betyde, at bakterien er blevet resistent, og den kan vokse i tilstedeværelse af antibiotikaen. 

Hvordan virker antibiotika?

Bakterier kan også blive resistente ved at overføre gener på tværs af bakteriearter, når de ligger tæt, som de fx gør i vores tarme. Ved en række komplekse mekanismer kan bakterier overføre egenskaber til hinanden. Det gælder også deres resistensegenskaber. 

Mutationer og genoverførsel er ikke nyt. Begge dele har fundet sted i milliarder af år. Det nye er, at antibiotikabehandlingen giver de resistente bakterier en fordel. Når en antibiotikabehandling slår alle ikke-resistente bakterier ihjel, levnes der plads til, at de resistente bakterier kan formere sig. Èn bakterie, der har muteret eller fået overført et resistent gen er i princippet nok, og det er i det lys, at antibiotika fremmer resistens.  

Hvad betyder det, at bakterier og virus muterer?

Læs mere om antibiotika og antibiotikaresistens.

Er resistens en reel trussel?

Ja. Resistens kan vise sig at blive ikke bare et større, men et afgørende problem for fremtidens sundhed. Sygdomme, som vi hidtil har kunnet behandle effektivt med antibiotika, kan blive de helt store dræbere, hvis de patogene bakterier, der forårsager sygdom ikke bare udvikler resistens, men multiresistens. Dvs. at de udvikler resistens over for fem eller flere antibiotika på samme tid. På et tidspunkt kan vi risikere at stå over for bakterier, der er resistente over for alle vores antibiotika, og så risikerer patienterne at dø.         

”Det er en tikkende bombe og en katastrofe på højde med klimaforandringer. For begynder vi ikke for alvor at skrue ned for forbruget og målrette brugen af antibiotika, så ender vi i en situation, hvor vi igen kan dø af simple infektioner som halsbetændelse.”

Hans Jørn Kolmos,
Professor i klinisk mikrobiologi 

Problemet størst i udlandet
Det kan lyde ildevarslende, og det er det såmænd også. Det er dog væsentligt at understrege, at man som enkeltperson ikke gør nogen en tjeneste ved at vælge antibiotikaen fra. Vi har som udgangspunkt ret godt styr på situationen i Danmark, men i Sydeuropa og Asien er problemet ganske udtalt. Desværre ved vi, at hverken virus eller bakterier respekterer landegrænser særlig godt. 

Hvordan løses resistensproblemet internationalt?

Antibiotika i fremtiden?

Betyder det, at vi skal takke nej til antibiotika til os selv og vores børn? Nej, absolut ikke. Antibiotika er stadig et fænomenalt våben mod sygdom foranlediget af bakterier, og det skal bruges som sådan. Bredspektret antibiotika skal ikke distribueres forebyggende i fødevareindustrien, og læger skal blive bedre til at undersøge, om eventuel sygdom skyldes virus eller bakterier – og ikke mindst hvilke bakterier – så de kan målrette behandlingen derefter. Antibiotikaens fremtid er altså ikke i den enkelte forbrugers hænder men i fagkundskabens.

Spørg din læge, hvis du er tvivl. 

Kan man komme antibiotikaresistens til livs?

Forrige artikel

Hygiejne

Næste artikel

Antibiotika

Relaterede artikler
Læs mere

Infektioner

Når vi har en infektion, betyder det, at vi er angrebet af mikroorganismer. Det kan være bakterier, vira,…
Læs mere

Virus

Virus er en type organismer, der kan være skadelige for mennesker og dyr. Vira, som de hedder i…
Læs mere

Bakterie eller virus?

Når mange forveksler bakterier med virus i det daglige, skyldes det flere sammenfald. De kan fx begge gøre…
Læs mere

Hverdagssygdomme

Vira og bakterier er årsag til en lang række af de sygdomme, vi stifter bekendtskab med i løbet…