Hver dag får 52 danskere konstateret almindelig hudkræft, som gør den til den oftest forekommende form for kræft i Danmark. Heldigvis er den meget sjældent dødelig. Har man én gang haft almindelig hudkræft, er der ca. 40% risiko for at få sygdommen igen et andet sted.
Almindelig hudkræft kan opdeles i to undertyper: basalcellekræft og pladecellekræft.
Basalcellekræft
Basalcellekræft (carcinoma basocellulare) er den hyppigste kræftform i Danmark. Den vokser langsomt og spreder sig næsten aldrig. Den er meget sjældent livstruende, men den kan give ar og permanente vævsskader. Typen kan forekomme allerede i 20-30-årsalderen, men ses oftest hos ældre mennesker. Sygdommen opstår typisk, hvor huden ofte har været udsat for uv-stråling – fx ansigt, isse, nakke og bryst – men kan opstå overalt på huden.
Symptomer kan være:
- En fast knude i huden – typisk glinsende.
- Et sår, der ikke heler eller vender tilbage på samme sted – ofte med glinsende rand.
- En rød plet – evt. med skæl og let blødning.
Pladecellekræft
Pladecellekræft (carcinoma spinocellulare/carcinoma planocellulare) vokser typisk hurtigere end basalcellekræft og kan i nogle tilfælde sprede sig til lymfeknuder eller indre organer. Den kan være alvorlig, hvis den ikke opdages og behandles i tide. De fleste patienter bliver dog helt raske. Ligesom basalcellekræft opstår pladecellekræft typisk på hud, der har været udsat for meget uv-lys – fx isse, læber, nakke, håndrygge – men kan opstå overalt på huden.
Symptomer kan være:
- En lyserød, fast knude i huden – evt. omgivet af rødlig hud.
- Et sår, der ikke vil hele.
- Kræft på læberne opstår oftest på underlæben og viser sig næsten altid som et sår, der ikke vil hele.
Forstadier til pladecellekræft
Pladecellekræft opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte udvikler sygdommen sig gradvist gennem en række forstadier, som skyldes mange års påvirkning fra uv-stråling. Heldigvis kan disse forandringer ofte opdages og behandles, før de udvikler sig til egentlig pladecellekræft. De to vigtigste forstadier er solkeratoser og Bowens sygdom.
Solkeratoser
Solkeratoser (aktiniske keratoser) er et forstadie til pladecellekræft og viser sig som røde, ru, fortykkede og skællende pletter på hud, der har været udsat for uv-stråling: ofte i ansigt, isse, læber, bryst, arme og håndrygge.
Risikoen for, at en enkelt solkeratose udvikler sig til pladecellekræft, anses generelt for at være lav, mens flere læsioner og særlige placeringer øger risikoen. Det gælder især keratoser på læberne. Søg altid læge, hvis du oplever de beskrevne symptomer – jo før, jo bedre.
Bowens sygdom
Bowens sygdom (el. Morbus Bowen) er også et forstadie til pladecellekræft. Ligesom solkeratoser, opstår Bowens sygdom primært på hud, der har været udsat for meget uv-stråling. Den viser sig typisk som en velafgrænset rødbrun, skællende plet, der kan ligne eksem, men som ikke reagerer på normal eksembehandling.
