Når sommeren er over os, handler det for mange unge om at opnå den helt rigtige tan i en fart. Derfor soler de sig, når solen bruner mest; når uv-indekset er højest. Det er ikke bare en uheldig udvikling – den er direkte farlig, for uv-stråling efterlader andet end en solbrun glød. Ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes mere end 90% af hudkræfttilfælde uv-stråling. Risikoen påvirkes både af antallet af solskoldninger og af den samlede mængde uv-stråling, man udsættes for gennem livet. Desuden spiller hudtypen også en rolle for risikoen: jo lysere huden er, jo større er risikoen for sygdom.
Når huden bliver brun i solen, er det i virkeligheden et tegn på, at huden forsøger at beskytte sig mod skader fra uv-strålingen. Overhuden øger indholdet af melanin, som er det pigment, der gør huden mørkere. Den mørkere farve gør det sværere for de farlige uv-stråler at nå dybere ned i hudlagene, hvor de kan beskadige arvemassen i hudens levende celler. Desværre er det ikke sådan, at den mørkere kulør yder tilstrækkelig beskyttelse. En gennemsnitlig sommerkulør svarer kun til en naturlig beskyttelse på omkring SPF 2-4. Det er langt mindre, end de fleste forestiller sig, og langt fra nok til at erstatte anden solbeskyttelse.
Udover at give farve, betyder uv-strålingen også, at huden ældes hurtigere. Den udvikler tidligere rynker, får ujævn pigmentering, grovere struktur og et mere læderagtigt udseende.
Det betyder ikke, at man aldrig kan opholde sig i solen og dermed få sommerkulør. Hvis man undgår solen, når indekset er højest – typisk mellem kl. 12-15 – og bruger solcreme med mindst faktor 30, vil mange stadig opleve, at huden gradvist får en sommerkulør. Det går bare langsommere og med mindre risiko for at få hudskader.
Vores syn på hudkulør har ændret sig markant gennem historien. I århundreder var lys hud et eftertragtet ideal i store dele af Europa. En bleg hud signalerede, at man ikke behøvede at arbejde udendørs og derfor tilhørte samfundets mere velstående lag.
I løbet af det 20. århundrede ændrede idealet sig gradvist. Solbrun hud blev nu et symbol på fritid, velstand, adgang til rejser og et aktivt liv. Hvor en brun kulør tidligere signalerede hårdt fysisk arbejde, blev den nu et tegn på, at man havde råd til ferie, sport og ophold i solen. Modeindustrien, reklamer og senere sociale medier har været med til at styrke forestillingen om den solbrune hud som attraktiv og sund.
Paradokset er, at huden biologisk set ikke bliver brun, fordi solen er sund for den. Den brune farve opstår som en forsvarsreaktion, når hudens celler udsættes for uv-stråling. Pigmentet melanin produceres for at beskytte cellernes DNA mod yderligere skade. Det, der kulturelt ofte opfattes som et tegn på sundhed, er derfor i virkeligheden hudens forsøg på at beskytte sig mod skader fra solen.
Historien om hudkulør viser, at vores skønhedsidealer ikke er konstante. De formes af kultur, mode og samfundsforhold – og de ændrer sig med tiden.
Selvbruner – brun uden risiko for hudkræft
Selvbruner kan være et godt alternativ, hvis du gerne vil have lidt mere glød uden at udsætte huden for solens skadelige uv-stråler. Selvbruner er cremer eller spray, der gør huden brun uden uv-stråling. De indeholder et sukkerstof – DHA (dihydroxyacetone) – der reagerer med nogle proteiner i hudens yderste lag og danner de brunlige farvestoffer, der giver huden et solbrunt udseende.
Nogle undersøgelser tyder på, at selvbruner kan give en meget begrænset ekstra beskyttelse mod uv-stråling. Effekten er dog beskeden og kan ikke erstatte almindelig solbeskyttelse. Derfor er det stadig vigtigt at beskytte huden med skygge, solhat, tøj og solcreme, når uv-indekset er højt.
