Uv står for ultraviolet stråling, som er en usynlig del af solens stråler. Uv-indekset er et mål for styrken af den uv-stråling, der når jordens overflade, og dermed for risikoen for at huden tager skade. Indekset siger ikke noget om temperaturen. Derfor kan man godt blive udsat for kraftig uv-stråling på en kølig forårsdag eller på skiferien, selvom det ikke føles varmt. Desuden kan lyse overflader som sne, vand og sand reflektere uv-strålingen og øge den samlede eksponering yderligere.
Jo højere uv-tallet er, desto større er risikoen for, at huden tager skade. Desværre bruger nogle unge indekset til det stik modsatte. I stedet for at se det som et faresignal bruger de det til at planlægge solbadning, når strålingen er stærkest. Ifølge en undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse i 2026 svarer næsten halvdelen af de adspurgte unge kvinder, at de hellere vil være solbrune, end de vil passe på deres hud. Det er bekymrende – ikke mindst fordi danske kvinder allerede indtager en trist 1. første plads, når det gælder forekomsten af modermærkekræft.
I Danmark ligger uv-indekset typisk mellem 0 og 7 i løbet af året, men kan på enkelte sommerdage nå højere. Myndighederne anbefaler solbeskyttelse, når indekset er 3 eller derover, hvilket det typisk er mellem kl. 12 og 15 i sommerhalvåret i Danmark. Ved ækvator kan indekset nå op omkring 15, hvilket selvfølgelig stiller endnu større krav til beskyttelse, hvis man rejser på de kanter. Indekset påvirkes blandt andet af årstid, tidspunkt på dagen, skydække, ozonlaget og solens højde på himlen.
Men hvad betyder tallene for huden? Solens rødmegivende uv-stråling måles i såkaldte rødmedoser (Standard Erythema Dose – SED). Man kan forestille sig huden som en spand, der langsomt fyldes med uv-stråling. Jo højere uv-indekset er, desto hurtigere fyldes spanden. Når den er fuld, reagerer huden med rødme, og risikoen for DNA-skader i hudens celler stiger. Rødmen er i virkeligheden tegn på en 1. grads forbrænding. Det er en betændelseslignende reaktion i huden, som opstår, når huden udsættes for mere uv-stråling, end den kan tåle. Foruden rødme medfører for meget uv-stråling ofte hævelse, kløe og svie. I alvorligere tilfælde kan der også opstå blærer i huden, og der er tale om en 2. grads forbrænding.
Netop derfor er uv-indekset et vigtigt pejlemærke for vores soladfærd. På en typisk julidag med et uv-indeks på ca. 6 vil man i Danmark kunne blive udsat for ca. 36 rødmedoser i løbet af dagen. Omkring halvdelen falder mellem kl. 12 og 15, mens de resterende fordeler sig ligeligt på begge sider af den intense periode. Derfor anbefaler myndighederne, at man søger skygge, når uv-indekset er på sit højeste midt på dagen.
Tommelfingerregel
Når din skygge er kortere, end du er høj, er uv-indekset typisk over 3 i Danmark, og det er tid til at beskytte huden mod solen. (altså når solhøjden er større end 45 grader).
Lyset fra solen indeholder flere forskellige slags stråler med vidt forskellige egenskaber. Den synlige stråling – lys – giver sig selv. Det er den, der lyser vores verden op. Den usynlige stråling tæller bl.a. infrarød stråling, som er den, vi opfatter som varme, samt uv-stråling. Uv-strålingen kan vi hverken se eller mærke, men den kan have alvorlig indflydelse på vores sundhed.
Uv-strålingen fra solen består af tre typer: uva, uvb og uvc-stråling. Den mest energirige er Uvc-strålingen, og dermed den potentielt mest skadelige. Heldigvis absorberes den af ozonlaget og atmosfærens ilt og når derfor normalt ikke jordoverfladen. Uvb-strålingen standses delvist, mens uva trænger næsten helt intakt gennem atmosfæren. Desværre er begge typer potentielt skadelige for vores øjne og hud og kan bidrage til skader og sygdom som fx tidlig ældet hud med rynker, pigmentforandringer, skællede røde pletter, farveændringer og hudkræft.
Uva
Man kan lidt forenklet huske forskellen mellem uva og uvb med følgende huskeregel: a står for aldring og b står for (for)brænding. Det er ikke deres egentlige betydninger, men en let måde at huske deres mest kendte skadelige effekt på.
Uva trænger dybere ned i huden og kan forårsage for tidlig ældning af huden i form af rynker, pigmentforandringer og kan bidrage til langsigtede øjenskader. Uva øger også risikoen for hudkræft og varierer ikke så meget i intensitet som uvb, der er kraftigst midt på dagen.
Uvb
Uvb er typen, der forårsager solskoldning og kan give akutte øjenskader. På længere sigt øger den risikoen for solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og hudkræft. Det er også den type stråling, der får kroppen til at danne D-vitamin. D-vitamin er essentielt for vores evne til at optage kalk og er nødvendig for vore knogler og muskler. I sommerhalvåret er sollyset så kraftigt i Danmark, at kroppen kan danne betydelige mængder D-vitamin efter relativt kort tids ophold i solen – også når vi bruger solcreme. Desuden får vi også D-vitamin gennem vores kost.
Al uv-stråling er skadelig og påvirker risikoen for at udvikle hudkræft. Derfor kan man desværre ikke vide sig sikker, selvom man undgår at blive solskoldet.
Heldigvis kan den skadelige effekt af uv-stråling reduceres af solcreme, tøj og skygge.
Der findes ikke én samlet måde at definere hudtyper på. Huden kan inddeles efter forskellige egenskaber, herunder soltolerance, fugtniveau, fedtproduktion og følsomhed.
Hudtype og sol
Når man interesserer sig for, hvordan huden reagerer på solen, bruger man oftest Fitzpatrick-skalaen. Den inddeler huden i 6 typer:
Hudtype 1 – 11% af danskerne
Typiske kendetegn: meget lys hudtone.
”Jeg bliver let skoldet – og næsten aldrig solbrun.”
Risiko for solskoldning uden solbeskyttelse:
Ved uv-indeks 3: efter ca. 40 minutter
Ved uv-indeks 7: efter ca. 15 minutter
Ved uv-indeks 11: efter ca. 10 minutter
Hudtype 2 – 50% af danskerne
Typiske kendetegn: lys hudtone.
”Jeg bliver let skoldet – men kan også blive brun.”
Risiko for solskoldning uden solbeskyttelse:
Ved uv-indeks 3: efter ca. 55 minutter
Ved uv-indeks 7: efter ca. 20 minutter
Ved uv-indeks 11: efter ca. 15 minutter
Hudtype 3 – 31% af danskerne
Typiske kendetegn: let gylden hudtone.
”Jeg kan godt blive skoldet, hvis jeg ikke passer på – men jeg bliver let brun.”
Risiko for solskoldning uden solbeskyttelse:
Ved uv-indeks 3: efter ca. 65 minutter
Ved uv-indeks 7: efter ca. 25 minutter
Ved uv-indeks 11: efter ca. 15 minutter
Hudtype 4 – 6% af danskerne
Typiske kendetegn: mørkere hudtone.
”Jeg bliver sjældent skoldet – og jeg bliver tydeligt brun efter et par dage i solen.”
Risiko for solskoldning uden solbeskyttelse:
Ved uv-indeks 3: efter ca. 95 minutter
Ved uv-indeks 7: efter ca. 40 minutter
Ved uv-indeks 11: efter ca. 25 minutter
Hudtype 5 og 6 – 2% af danskerne
Typiske kendetegn: mørk hudtone.
”Jeg bliver meget sjældent skoldet.”
Risiko for solskoldning uden solbeskyttelse:
Ved uv-indeks 3: efter ca. 130 minutter
Ved uv-indeks 7: efter ca. 55 minutter
Ved uv-indeks 11: efter ca. 35 minutter
Mørkere hud indeholder mere melanin og har derfor en bedre naturlig beskyttelse mod solens uv-stråling. Det betyder dog ikke, at huden er immun over for UV-skader. Alle hudtyper kan få DNA-skader, udvikle hudkræft og opleve aldring af huden som følge af for meget uv-stråling. Forskellen er primært, hvor hurtigt skaderne opstår, og hvor let huden bliver solskoldet.
